Champagne

Druer og stilarter

• Chardonnay: Giver rankhed, syre og citruspræget mineralitet. Bruges i Blanc de Blancs og som vigtig komponent i blends.
• Pinot Noir: Tilfører struktur, røde frugter og dybde. Dominerer i Champagne Montagne de Reims og Aube.
• Meunier: Giver blødhed og frugtighed. Modner tidligere og anvendes bredt i Vallée de la Marne.

Stilarterne spænder fra knastør Brut Nature til sødere Demi-Sec. Desuden findes Rosé Champagne lavet enten ved maceration eller ved at tilsætte rødvin. En Blanc de Blancs er lavet på 100 % Chardonnay, mens en Blanc de Noirs består af Pinot Noir og/eller Meunier.

Produktionsmetode og lagring

Champagne fremstilles efter méthode traditionnelle, hvor andengæringen foregår på flaske. Efter degorgering tilsættes en dosage (sukker og vin), som definerer vinens tørhedsgrad:

• Brut Nature: 0–3 g/l restsukker
• Extra Brut: 0–6 g/l
• Brut: op til 12 g/l – den mest udbredte stil

Non-vintage champagne skal lagre min. 15 måneder, vintage min. 36 måneder. Mange topproducenter lagrer væsentligt længere, hvilket giver aromaer af brioche, nødder og toast. Lagring på gærrester (sur lie) skaber kompleksitet og cremet tekstur.

Terroirs og klassifikation

• Montagne de Reims: Pinot Noir-domineret, kraftige og strukturerede champagner.
• Côte des Blancs: Chardonnay-region – kilde til de bedste Blanc de Blancs.
• Vallée de la Marne: Meunier-fokus – frugtdrevne og runde cuvéer.
• Côte des Bar (Aube): Sydligere og varmere – Pinot Noir i ekspressiv stil.

Byerne klassificeres i tre niveauer: Grand Cru, Premier Cru og Autre Cru. Grand Cru-champagner kommer fra de højst rangerede landsbyer som Aÿ, Avize, Le Mesnil-sur-Oger og Ambonnay.

Ofte stillede spørgsmål om champagne