Vigtigste druer til rosévin

• Grenache: Giver saftige og lyse roséer med jordbærnoter og blød struktur.
• Syrah: Tilføjer krydderi, mørkere frugt og struktur til blendet.
• Mourvèdre: Bruges i Provence og Bandol til mere komplekse rosévine med lagringspotentiale.
• Pinot Noir: Delikat og aromatisk rosé med røde bær og let syreprofil, især fra Alsace, Tyskland og New Zealand.
• Sangiovese, Cinsault og Tempranillo: Regionale druer med forskellige udtryk, ofte i Italien og Spanien.

Kendte vinområder for rosé

• Provence (Frankrig): Verdensberømt for lys, tør rosé med mineralitet og citruspræg.
• Loire-dalen: Cabernet Franc-baserede roséer med friskhed og grønne urter i næsen.
• Navarra og Rioja (Spanien): Frugtige, fyldigere rosévine ofte lavet på Garnacha og Tempranillo.
• Italien: Bl.a. Chiaretto fra Gardasøen og Negroamaro-baserede rosévine fra Puglia.
• USA og Australien: Moderne roséer på Pinot Noir og Syrah med høj frugtintensitet og balanceret syre.

Forskellige vinifikationsmetoder og klimaer giver meget forskellige roséstilarter, hvilket gør kategorien både kompleks og alsidig.

Stil og anvendelse

Rosévin dækker et bredt stilistisk spektrum – fra supertør, næsten mineralsk vin til mere frugtig og halvtør stil. Den lavere garvesyre og moderat alkohol gør rosé til en populær vin i sommermånederne, men kvaliteten i mange områder gør den også velegnet til mad hele året.

Rosé passer til alt fra salater, grillede grøntsager og skaldyr til charcuteri og asiatisk inspirerede retter. De bedste eksemplarer kan endda lagres og udvikle mere kompleksitet over 2–5 år.

Ofte stillede spørgsmål om rosévin