Gå til produktoplysninger
1 af 1

Kanonkop

Kanonkop Estate Pinotage 2018

Kanonkop Estate Pinotage 2018

Normalpris 399,00 DKK
Normalpris Udsalgspris 399,00 DKK
Liquid error (snippets/price line 121): divided by 0% Rabat Udsolgt
Levering beregnes ved betaling.

Lav lagerbeholdning: 6 tilbage

Årgang: 2018

  • Visa
  • Mastercard
  • MobilePay
🚚 Gratis fragt over 1000,-
📦 1-3 dages levering
5 Stjerner på Trustpilot

BESKRIVELSE

Kanonkop Estate er kendt for at lave en af de allerbedste Pinotage vine i Sydafrika. Vinstokkene er holdt i ”bush”-stil (små buske), og nogle af planterne er over 50 år gamle. Slottet bruger ingen vanding på bush-vinstokkene. Udbyttet er derfor helt nede på 37 hl. pr. ha. Vinificeringen er klassisk med en gæring på åbne kar (29 grader) i 4-5 dage med en omrøring hver anden time. Efter endt gæring og en malolaktisk gæring bliver vinen modnet i 16-18 måneder på medium brændte franske barriques af eg fra Nevers, hvoraf 75% er nye og resten bruges for anden gang. Det giver en usædvanligt koncentreret og kompleks vin, lidt voldsom først i duften, men med et meget lækkert bid til sidst og med virkelig flot harmoni. Pinotage fra Kanonkop vil egne sig fint til krydrede retter f.eks. i asiatisk stil. OMRÅDET: Ca. 45 km. nordøst for Cape Town finder man området Stellenbosch, der af mange betragtes som det bedste vindistrikt i Sydafrika. I Stellenbosch finder man en sjælden harmoni mellem områdets jordbundsforhold og den klimatiske påvirkning fra Atlanterhavet, hvor kølige vinde sikrer en lang modning af druerne, som på denne måde får mere aroma og sprødhed. PRODUCENTEN: Kanonkop Estate ligger nær Simonsbjerg i Stellenbosch midt i det område, der betragtes som det bedste til rødvine i Sydafrika. Navnet ”Kanonkop” kommer af, at der i det 17. årh. fandtes en kanon på toppen af en skråning på ejendommen (”kopje” fra det hollandske ”bjergtop”), som blev affyret, når europæiske skibe sejlede forbi Table Bay på vej til Cape Town. Landmændene i området var på denne måde klar over, at de skulle læsse oksevognene med deres produkter for at sælge dem til mandskabet på skibene, som efter flere måneder på havet især var vilde efter grøntsager og frugt. Det var oprindeligt parlementsmedlem J.W. Sauer, som købte ejendommen og sønnen Paul Sauer, som senere overtog og drev den i kompaniskab med en af Sydafrikas største rugby-skikkelser, Jan ”Boland” Coetzee. De første slotsaftapninger på stedet stammer fra 1973. I dag er det familiens fjerde generation, som er ved roret. Vinmarkerne på Kanonkop udgør 100 ha. beplantet med 50% Pinotage, 35% Cabernet Sauvignon, 7,5% Merlot og resten med Cabernet Franc. Siden 2002 har Abrie Beeslar, uddannet ønolog på vin- og landbrugsskolen i Stellenbosch, haft ansvaret for vinificeringen. Han overtog jobbet efter den legendariske Beyers Truter og siger selv, at han ikke har lavet ret meget om på traditionen på Kanonkop. Mange mener dog, at han har løftet niveauet på slottet. Måske skyldes det, at han i endnu større grad bruger lang skindkontakt med hyppige omrøringer inden gæring og i det hele taget er tilhænger af at bruge tid og håndarbejde under vinificeringen. KANONKOP   Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de gode tilbud før alle andre.
Se komplette oplysninger

En ny generation af vinentusiaster

DH Wines

En ægte vinkælder i ordets bedste forstand… Her kan du møde Daniel Hansen, en passioneret selvlært vinkender der kan fortælle hver en historie der knytter sig til hele kælderens sortiment. Ambitionen er at dække hele paletten af vine fra de let drikkelige følgesvende, der serveres til de nære samtaler mennesker imellem til de opmærksomhedskrævende og ambitiøse vine, der drager vinnydere dybere ind i vinens enorme forunderlige univers.

Med andre ord kan du her købe vin til hverdag og fest, til underholdning og til blær, til at slukke tørsten eller til at få maden til at søge mod nye niveauer